Orlas beretning om 'den 11. gang'

Ingen ølejre er ens
Som gammel ølejr-rotte (11 år - i træk) er det svært at skrive om den sidste i det spinkle håb at beskrive dem alle. Allerede efter få sæsoner fandt jeg ud af, som mange også dengang pointerede, at ingen ølejre er ens. Et års ølejr vil altid bestå af de deltagende. Desuden udvikler vi os alle i forskellige retninger og med os ølejrene.

Skal, skal ikke?
Jeg har egentlig aldrig planlagt at tage på ølejr hvert år. Jeg har altid ladet det stå åbent - dvs. reserveret tidspunktet i min kalender og så ladet tilfældighederne og vejret råde. Vejret har aldrig været så dårligt, at jeg har været nødt til at tage hjem. Solen behøver ikke at skinne (selvom det er at foretrække), man kan få et glimrende ophold uden. Bare det ikke regner og blæser alt for meget.

Hvordan er det så!
Vi lever i store militærtelte, hvor vi sover og spiser - på de seneste ølejre har det også været muligt at medbringe sit eget telt. Hvor jeg i starten af min "ølejrkarriere" oplevede grænseoverskridende ting mht. min egen udvikling som bøsse, skal jeg nu indstille mig på en uge, hvor alt skal geares ned. Det kan i de første par dage være lidt svært, men når jeg først er kommet ind i ølejrens rytme er det temmelig rart og afstressende. Det er kun de fornødne ting til livets opretholdelse, der skal tilgodeses. Ellers er det almindelige ferieaktiviteter som badning, gå- og cykelture, boldspil, almindeligt samvær m.m. Dagens højdepunkt på Omø kan f.eks. være en tur på "Perlen", en restaurant med udsigt til Storebæltsbroen eller en tur op i øens fyrtårn. Om aftenen synger vi nogen gange sange i petroleumslampens skær eller laver selskabslege. En smuk tradition, som har eksisteret gennem mange år er, at nogle om torsdagen går i den lokale kirke og synger salmer.

Bøsser i dagslys
Det der i sin tid vakte min interesse for bøsse-ølejrene var en pamflet fra bøsse-ølejrgruppen, hvori der stod: "Bøsser i dagslys". Mit formål var at lære andre bøsser at kende og som ikke helt afklaret bøsse kunne jeg her være sammen med andre bøsser i en hel uge - både om natten og dagen. Mange af os kender barlivets glæder og sorger. Det foregår for det meste om natten og er man ikke den mest udfarende type, kan man godt risikere at tilbringe mange nætter alene sammen med de andre, som også står og "jager". Engang imellem kan man være heldig at score, men venner; det får man sjældent uden at kende nogen i forvejen. På ølejren ser man også hinanden dagen efter.

Sex
Som W.C. Fields engang sagde, da han blev spurgt om sin mening om sex: "Jeg tror det er kommet for at blive". Det er min opfattelse at sex opstår, hvor der er behov for det og ølejrene er ingen undtagelse - hvorfor skulle de også være det? Nogle år har det ligefrem emmet af sex, andre år har det været som i et kloster. Det er fuldstændig som i en hver anden feriekoloni. Hverdagens bekymringer er lagt til side for et stykke tid, så penge, pik og patter sidder lidt løsere og man får overskud til at nyde livet.